Spis dig klar til maraton
11. Apr, 2012 af Mia Sørensen

 

Skal du løbe Hamborg Maraton eller Copenhagen Maraton, så er det helt naturligt at have lidt sommerfugle i maven nu.

Du har trænet frem imod et mål; måske for at gennemføre dit første maraton, for at forbedre din tid i forhold til sidst eller blot for at få endnu et maraton i benene med gode løbeoplevelser.  Du har trænet de lange ture, har fået mange kilometer i benene, og der er nedtælling til din store maraton dag.

Har du styr på kosten også?

Det du vælger at spise og drikke kan have stor betydning for din maraton tid. Mange har generel en sund livsstil, når de træner og løber maraton, og det er selvfølgelig vigtig, at du ikke ændrer dine kostvaner fuldstændig op til løbet.
Kroppens muskler og energidepoter skal være fyldt op, så de sidste 2-3 dage før maraton bør du indtage flere kulhydrater, end du plejer. Du skal undgå alkohol, rødt kød, hård træning og stress i ugen op til.
Jeg vil her give dig kost forslag, som du med fordel kan indtage dagen før maraton, hvor du også skal have fokus på væske:

Morgen:   Mysli m/skummetmælk og æg evt. omelet m/spinat

Mellemmåltid: 1 banan + 1 figen stang + lidt mandler

Frokost: Pastasalat med kylling/skinke, tomat og oliven eller mozzarella

Mellemmåltid: 2 grov toast med honning + 1 stk frugt

Aften: Pasta, kylling eller kalkun, salat + frugtsalat til dessert (spis helst senest kl. 18)

Sen aften: 1 proteinshake

Det du spiser dagen før maraton skal være proppet med kulhydrater og nem at fordøje. Pas på med indtag af fibre, da det kan give dig maveproblemer under løbet. Drik 2-3 l. vand (gerne 1 l. sportsdrik) også.

Maraton dagen:

Morgenmad:  Mysli m/mælk + 1 banan + ½-1 l. sportsdrik
Kaffe (vigtig at komme på toilettet bagefter, så maven er tom)

Under løbet 1-2 kop (ca. 150 ml) energidrik hver 5. km.
evt. suppleret med vand + sportsgel fra 20 km (hvis du er vant til at det)

Sørg for at give din motor den rigtige benzin før, under og efter maraton. Det giver dig god energi og en følelse af, at din krop kan blive ved og holde i længere tid. Måske du undgår at møde ”muren”…. Din motor skulle gerne holde dig i overhalingsbanen, så du kommer i mål med en fantastisk glæde og gejst!

Dine ben kommer på overarbejde, men husk at brug hovedet også – der skal være kræfter til sidste halvdel.

Jeg ønsker dig held og lykke med dit maraton.