Super Sundt
2. Jul, 2012 af Mia Sørensen

Den danske sommer er lige om hjørnet…og mange af os ser frem til en dejlig velfortjent ferie!

Det er sundt for kroppen at holde lidt restitution et par gange om året, men for os der er vant til at træne flere gange om ugen, kan det være svært at give helt slip. Det er sjovt og udfordrende at få pulsen op med en anden form for træning.

Normalt løber jeg selv en del i min ferie, men i år skal det være anderledes.  Jeg vil lave lidt alternativ træning som cykling, svømning og forskellige øvelser på stranden tidligt om morgenen, før det bliver for varmt. Normalt er jeg ikke så  god til morgen træning, men når der er meget varmt, kan jeg godt komme afsted, så der kan slappes af resten af dagen med familien.

Til en af de skønne grill aftener kan jeg anbefale denne lækre opskrift med laks og tang. Laks indeholde masser af de sunde omega 3 fedtsyrer, som du ikke selv kan danne, derfor har din krop brug for, at du spiser en lille smule hver dag. Tang indeholder også omega 3 og mange essentielle aminosyrer, magnesium og masser af jern.

Laks på spinat salat (4 personer)

1 lakseside ca. 800 g

4 spsk ristede pinjekerner

5-6 håndfulde spinat blade

4 forårsløg

lidt muskat nød

Laksen grilles eller bages i ovnen ved 175 grader i ca 20 min. – serveres ovenpå spinat salaten.

Forårsløg skæres i skiver, pinjekerner og muskatnød blandes sammen – drysses oven på laksen før servering.

 

Marineret arametang (smager fantastisk):

ca. 1/4 ps arametang

3-4 fed presset hvidløg

1  dl oliven olie

1 dl tamari

Tangen overhældes med kogende vand og står ½ time. Vandet hældes fra. Tangen blandes med olie, hvidløg og tamari.

Serveres med en god ris- eller pastasalat – og måske et glas koldt hvidvin.

 

Rigtig god sommer -  spis dig glad og du får god energi til din træning.