
Jeg bliver ofte spurgt, hvor meget eller hvor aktivt man skal løfte sin fod når man løber.
Det korte svar er, at du skal løfte din fod præcist så meget, så den bryder kontakten med jorden. Og det er ikke ret meget.
Når du under dit løb passerer midtstandsfasen/pose-posituren, og du begynder at falde fremad, så fjerner du gradvist, men meget hurtigt din kropsvægt fra den fod du har i jorden.
Når det sker, så er der kun tilbage at løfte din fod, som blot udgør 2 % af din samlede kropsvægt.
Poserunning Mastercoach Valerie Hunt forklarer det ganske godt i nedenstående video:
Det kan her også tilføjes, at hvis du i stedet for at løfte foden, laver et aktivt knætræk eller blot løfter knæet aktivt, så kommer du til at løfte en masse der svarer til ca 10 % af din samlede kropsvægt.
Så foruden at du ved det aktive knætræk rent faktisk bremser dig selv (Newtons 3. lov), så skal du også bruge energi på at løfte de 10 % af din kropsvægt frem for sølle 2 %.
Så selv med en høj kadence, så er det let og meget lidt energikrævende at løfte sin fod aktivt når du løber…… Læs mere

Jeg er lige begyndt at træne Britt Lange. Britt er begyndt at synes om at løbe, hvorfor hun gerne vil have hjælp til at definere nogle mål, og ikke midst få struktur på sin træning.
For at få en fornemmelse af hendes eget niveau, havde Britt inden opstart testet sig selv på 10 km og løbet lige under 50 minutter. Og jeg har således lavet de første ugers træning med udgangspunkt i dette.
I går – søndag den 16 juni – havde Britt så valgt at deltage i det lokale Skibhusløbet på distancen 5 km. Det var Britts første motionsløb op denne distance, og hendes mål var at løbe under 25 min. Dette var selvfølgelig en lidt konservativ målsætning, eftersom hun jo havde løbet sub 50 minutter på 10 km, men ikke desto mindre et OK udgangspunkt for hendes første løb.
Men Britt overraskede mig og ikke mindst sig selv ved at løbe de 5 km i tiden 21.29 minutter.
Det er langt hurtigere end hvad hun troede muligt. Britt havde valgt at løbe “så godt hun kunne”, og når du løber uden begrænsninger, så sker det ikke så sjældent at man overgår sig selv.
Og det er jo enhver atlets dilemma. Jo flere konkurrencer du deltager i, jo mere bevidst bliver du omkring din egen formåen. Og på et tidspunkt kan det blive en mental stopklods, at du ved hvad du kan.
Gode atleter kan abstrahere fra hvad de tror de kan. De er til stede nu og her i deres konkurrence, og de tænker ikke på målstregen/sluttiden.
I et et større perspektiv er et velkendt eksempel Roger Bannisters 4 minutters mil. Her kæmper du ikke blot med din egen begrænsning, men derimod hvad vi som mennesker tror er muligt. Men når først én person har brudt en magisk grænse, så går der ikke længe for mange andre gør det samme.
Jeg har selv som triatlet stødt på det samme. Man skal ikke mere end 10 år tilbage før end en ironman-cykeltid på 5 timer var et drømmemål.… Læs mere

Skal vi finde den optimale løbeteknik, så er det nærliggende at kigge på legende og løbende børn.
Som en del af alles udvikling, fra nyfødt til voksen, så starter vi alle med at ligge på maven/ryggen. Så begynder vi at kunne vende os rundt og vi begynder at kravle. Så er det op at stå, gå, løb og hoppe. Nogle børn skal måske have lidt hjælp til at komme i gang, men decideret læring kan vi nok ikke rigtigt kalde det. Dybest set er det jo nok noget vi er født til.
Vi er altså så født til at løbe uden at skulle lære det som en færdighed, og betragter vi helt små børn der løber, så løber de også tættere på det jeg mener er det optimale løb sammenlignet med deres forældre.
Hvad er det der gør at børn bare uden videre løber korrekt?
I forhold til børn og bevægelse, så er det min hypotese at det som børn har at gøre godt med er deres kropsvægt. Børn er jo på ingen måder bevidste om deres muskler og at de skal aktivere dem for at producere kraft. Deres kropsvægt har de takket være tyngdekraften og den er en fremragende “motor” i forhold til at skabe bevægelse.
Ved hjælp af kropsvægten og det tryk vægten skaber mod jorden, så er børn i stand til at sanse, om de er i balance eller om de ude af balance. De ved intuitivt at de kan skabe bevægelse ved at miste balancen. Så hvis de får et ønske om eller behov for at bevæge sig hen til nogen/noget, så har de alle nødvendige ingredienser der skal til, for at de kan kravle, gå og løbe. Med tyngdekraften som den primære kraft kan de bevæge sig ved at miste balancen. Det kræver ikke indlærte færdigheder eller en bevidst aktivering af deres muskler.… Læs mere

